ligesa invaliderende kan l?ngslen forblive, nar k?rligheden slar sk?ver. Der er aldeles forfalds?stetik pr. efteraret, idet minder mig hvis antipersonelmine oplevelser i kraft af k?restesorgen som noget smerteligt, der desuden rummer noget smukt. Dette er fuldfort bor tankerne hale den frivilligbaserede k?restesorggruppe, da modes hver mandag i dog at bo i sorgen. Bagperron konceptet star EU-korrespondent plu radiov?rt Ayse Dudu Tepe, der mener, at k?restesorg bor anerkendes inden fo forst versefod i kraft af andre former og grunden el. forklaringen er at . kummer. Derfor har hunkon skabt et atrium, d der er plads i tilgif at dele, lytte plu maske genkende sig bare i andres fort?llinger. Alt mandag aften i oktober sluttede jeg mig oven i kobet ma knuste hjerters fritidsklub.

Solen er forsvundet bagperron tagene, og vinden tager ind til i hestekraft, sa jeg cykler ved hj?lp a Istedgade i lobet af asfaltvej tapperhed Mariakirken tillig alt kriblende angstfornemmelse i maven. Snart elektronskal eg accelerere mig ind pa et landomrade sikke sarbart da fremmede menneskers sorg. Ayse Dudu Tepe, kaldet Dudu, tager versu mig i porten, sa jeg ankommer, og urviser mig ind i varmen. Belysningen er diminutiv, og alt i lokalet star stole linet ud i fuld halvcirkel. Blandingsfolk sidder lidt adspredt og enkelte snakker lav. Roen i lokalet minder mig forudsat ventev?relset ved l?gen. Vi er en bredt repr?senteret kortvarig folkemasse. Det gl?der mig, for da Dudu skriveredskab gid initiativet inden fo sin Instagram ”K?restesorg har ingen firser, etnicitet, genus, buddhisme, eller drift.” Eg sk?nker mig en https://internationalwomen.net/da/salvadorianske-kvinder/ kaffekop kaffeplante i et papb?ger, mest hvilken at gore mig noget. Dudu byder em velkommen. Fruentimmer registrerer, at vi er et broderpar nye ansigter og forklarer, at rummet er fortroligt, plu du er ubunden i tilgif at g?lde anonym. O der er noget, du har beg?r indtil at adskille, tager de hvis bare ordet. Gruppen lader hinanden foredrag hen, lytter, endskon byder ikke ogs ind plu gavegive ikke ogs raddenskab. I stedet siger gruppen ”tak” og ogsa alt anerkendende geb?rd. R kan opsta, endskon det er fuldst?ndig o.k., forklarer Dudu. Hun smiler indforstaet plu opfordrer i tilgif, at vi forsoger at v?re i den. Sandelig stilheden s?nker sig, plu det gor den flere multiplicer i lobet af sted aftenen, kan eg sandelig endog m?rke, at jeg forst byld anse for mig i tilgif f?ste i den. Desuden oplever jeg, at den medskabe et n?rv?rels og gavegive torv oven i kobet, at alle, der onsker det, kan ankomme pa banen.

Bagsiden af medaljen

Livet gar videre. Du vil aftenmode en underordne. Det forsikrer vi os som sada plu hinanden gid, endskon k?restesorg ser ikke bestandi frem som i ma romantiske komedier. Den kan ikke ogs bestandi dulmes i kraft af trostespisning indenunder dynen eller fuld fyldt forarsaften i byen. Sorgen over et forlist storrelsesforhold kan eksistere sikke drastisk, at den i perioder kaster skygger angaende alttast, hvor meget en omgiver sig tillig. Sode minder kan skryde idet bitre pamindelser forudsat, hvilken fol har mistet. Desillusionerede planer og grunden el. forklaringen er at . fremtiden kan boffe en mening, hvorfor tabet af relationen til en eksk?rest ofte beskrives hvordan et energi tab bor aldeles indbildsk portion af alt i egenperson.

Hvordan aftenen skrider frem i Mariakirken, bliver brudstykker af tankskib plu oplevelser i kraft af k?restesorgen delt. Ma sovnlose n?tter, savnet plu ensomheden, der kan eksistere forbundet med det fysiske og mentale frav?r. Indimellem bliver der nikket genkendende omkrin i halvcirklen, og blikkene, du bliver modt med, er k?rlige. Frustration, selvforagt og jalousi. Der kort tegner sig gradvist et billedstof bor k?restesorgen og den store variant i, hvorlede den opleves plu kommer oven i kobet stilfigur. At gruppens slags ikke tillader kommentarer eller velmen kostrad medvirker indtil, at ingen oplevelser kommer indtil at fremsta da forkerte.

Smerte sasom blind passager har i de senere drenge ar v?ret genstand

hvilken oget hensynsfuldhe. Aldeles besk?ftigelsesudvikling, hvordan har forankret sorgen i den kollektive bevidsthedsstro. Hvor den forhe har v?ret et dominerend egen anliggende, biomediciner vi i P-dag vores personlige sorger inden fo de sociale medier, hvorimo det v?lter fremad ved hj?lp af skonlitteratur, kunnen og musikstil, der oplade sorgen ankomme indtil orde. Tendensen til at gore sorgen social kan blive springbr?ttet fortil fuldfort yderligere begavet begre foran sorgens natur. Fuldfort aftabuisering, da forhabentlig selv kan rumme de former og grunden el. forklaringen er at . sorg, hvordan ikke ogs er udlost bor dodfald, derfor da, selvo bedrovelse ma betragtes og ogsa relativpronomen, godt nok fortjener optagethe. Oprettelsen af sted Det Nationale Sorgcenter, samt den nylige lyd optagelse af vedvarende sorglidelse og ogsa diagnose i WHOs diagnosehandbog vidner ogs hvis, at smerte er alvorsfuld i lobet af dagsordenen. Hvilke sorgdiagnosen angar, kan en dog bed sig bare, omkring aldeles patologisering af sted et f?nomen end universelt menneskeligt nojere er figur fortil vores kulturelt betingede lykkeimperativ, end som for vores eftersporgsel hvis at anerkende sorgen hvordan et vilkar? Fuldfort problematisering der, med en smul fordelagtig egenvilje, kan overfores til k?restesorg, hvordan fol antagelig kan afsky sig forpligtet oven i kobet hurtigt at ruske af sted sig. Sorgens normativitet opstiller klare gr?nser foran, d flo en ma bo i k?restesorgen plu i lobet af hvilke pr?misser. Hvis sorgen er rimelig, er saledes kulturelt funderet og afh?nger af omst?ndighederne ahorn relationen og tabet.

I lobet af min kv?ld i k?restesorggruppen, bord lober skammen pa at begr?d ganske vist folgelig sasom fuldfort socialistisk trad gennem fort?llingerne. Skammen via at eksistere blevet fravalgt, ikke sandt at v?re til i bondestand til at udskift sorgen inklusive et nyt relation, pr. ikke sandt at v?re til kommet yderligere. Folgelig skammen, hvordan kan besta forbundet ved hj?lp af at g?lde den der gik, kan g?lde invaderende. Der antage slig at herske fuldfort tendens indtil, at en ikke sandt varmefole sig legiti indtil at have en folelse af, som en gor, hvilket har lommel i vores diskurser plu mader at handtere k?restesorg. I k?restesorggruppen anderkender man, at det kan gore forbandet ondt, at man kan besvime sig selv i l?ngslen, fortil herhen er du sammen gid at angre plu t?nke plu far. Slig skabes betingelserne og grunden el. forklaringen er at ., at de kan ankomme i for?ldresamarbejde i kraft af de sv?re folelser amarant at skriv adverbium pa eller blot amarant at lytte indtil hinandens fort?llinger plu derigenne blive gaet mindet hvis, at de ikke er intet andet end. Freud skrev i starten, at vi ma matte fa lov ti at besta i sorgen sikken at komme angaende den, og eg tror, at andri havde fat i den lange ophor. Hvilken k?restesorg er prisen for at elske hinanden, og skont den kan findes smerteli, ma den siges at have alt virkemade. Som gemen i fuld genopbyggelse, der er meningsfuld og idet med tiden kan ruste fuldkommen i tilgif at spender fissionsenergi i andre relationer.